Ruhåret hønsehund – Temperament, træning, erfaringer

Den ruhårede hønsehund siges at være én af de mest alsidige jagthunde. Den tager stand for fuglevildt og har fremragende sporsans, hvilket gør den til én af de mest foretrukne schweisshunderacer.

I de fleste bøger om hunderacer er der anført en vurdering af, hvor nem eller svær de forskellige hunderacer er at træne. Ifølge Aschehougs bog om hunde ligger den på “middel”, nogle hævder, at den er svær at træne.

Jagtinstinktet er stort hos en ruhåret. Men nogle kan lære den at lade visse dyr være:

Videoen ovenfor viser en ret speciel ruhåret. For en mere almindelig beskrivelse bør man se denne video:

Den ruhåredes temperament

Jeg har set lidt på forskellige typer litteratur om ruhårede for at finde ud af, hvordan temperamentet typisk er hos racen.

I Aschehougs bog om hunde (Fogle 2006) står der, at opdrættere ofte beskriver den som mere reserveret og egensindig end langhåret og korthåret hønsehund. Den skulle trives bedst med rutine og rigeligt med motion. Under træningens sværhedsgrader står der “middel”, mens den langhårede skulle være “nem”.

I racestandarden for racen står der, at den er: “Sikker, behersket, ligevægtig, ikke vildtsky, hverken skudfølsom, sky eller aggressiv.”. Du kan læse hele racestandarden her.

Hos den anerkendte organisation American Kennel Club (akc.org) beskrives den som loyal, glad for at være sammen med mennesker, binder sig meget til mennesker, en race med højt energiniveau og derfor behov for noget at lave for ikke at blive problemhund.

Nye billeder af ruhåret hønsehund

tysk ruhåret hønsehund

Ruhåret på jagt. Billede med tilladelse fra Danmarks Jægerforbund

ruhåret hønsehund andejagt apportering

Ruhåret på andejagt – Apportering. Billede med tilladelse fra Danmarks Jægerforbund



I bladet Jæger (Danmarks Jægerforbund) er der en formidabel formulering om den ruhårede:

“Ruhåren er en formidabel og alsidig jagthund, som mestrer stort set alle discipliner i jagtens verden lige fra stand for agerhøns først på sæsonen til vanskelige apporteringer sidst på året. Den har vilje og jagtinstinkt, som det nærmest lyser ud af øjnene på eksemplaret her med sæsonens sidste kok. Der er nærmest ikke noget bedre end at have en hund, som gerne vil samarbejde om en fælles interesse.” (fra bladet Jæger 2015)

Citatet skal bringes i sin rette kontekst: I artiklen fortæller en jæger om, hvordan nogle ældre jægere hævder, at den ruhårede hønsehund skal “trænes med en hegnspæl”. Men pointen med historien er, at hundene kan nå meget længere træningsmæssigt, når ejeren bruger lidt mere positive metoder.

Transportbur til en ruhåret hønsehund

Hvilken størrelse skal man vælge?
Målene på transportburet bør være således, at hunden kan 1) Stå oprejst i buret 2) Ligge udstrakt og 3) Vende sig. Disse tre råd er lånt fra Dyrenes Beskyttelse og er en udmærket guide til valg af mål.

Læs evt. denne grundige guide til valg af transportbur (klik på billedet):

transportbur-i-aluminium
Guide

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *