Breton – Undersøgelse af temperament

Som breton-ejer og medlem af Dansk Breton Klub har jeg hørt mange bud på, hvad der kendetegner denne franske hunds temperament.

Et par racebeskrivelser i hundebøgerne:

1) Hunde – Illustreret opslagsværk, Forlaget Globe 2004 (oversættelse af bogen Giant book of the dog)
I dette værk beskrives den som en venlig og blid hund. Den har let ved at lære og vil gerne gøre sin ejer tilfreds. Energifyldt hund. Egner sig til den aktive familie. Trives bedst, hvis den får lov at bruge sine jagtevner.

2) Aschehougs bog om hunde, Aschehoug 2007 (oversættelse af bogen Dogs)
I denne meget korte beskrivelse beskrives bretonen som pålidelig, og i sit arbejde at sammenligne med pointer og setter.

3) The Royal Canine Dog Encyclopedia, Royal Canin, Aniwa Publishing 2002Breton temperament
Her beskrives den som hårdfør (hardy, hvilket også kan betyde ‘dristig’ og ‘modstandsdygtig’), entusiastisk, utrættelig (tireless). Længere nede beskrives den også som “even-tempered”. Ordet kan oversættes på forskellig vis, men det må betyde noget i retning af, at den er i mental balance (dette svarer også til beskrivelsen i racestandarden for breton – se nedenfor) og ikke lige sådan hyles ud af den. I denne bog får hunden også prædikatet ‘intelligent’. Skal have “gentle” træning.

4) Racestandard for Epagneul Breton Læs den her
Tilpasningsdygtig. Omgængelig. Intelligent og opmærksomt udtryk. Mentalt i balance. Gode anlæg for træning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *